Fis i kasketten

Det kan være meget svært at indrømme at man har fis i kasketten. Det er der helst ingen som skal vide noget om.

Hvad fanden skal vi bruge Ankestyrelsen til ?
Og hvad med sundhedskoordinator ?
Eller egen læge som ikke forstår hvor syg man føler sig ?

Lægen kan kun dokumentere det som lægen kan se.
Lægen kan ikke føle din krøllede hjerne eller dine smerter.

Derfor er det vigtigt at du altid er meget ærlig overfor læger og speciallæger, fortæller alt hvad du tænker og føler omkring din sygdom.
Så har lægen bedre muligheder for at beskrive det fagligt, og sende dig til de rigtige undersøgelser, så din sagsbehandler som også gerne af og til vil lege doktor – bedre kan forstå hvad du tumler med, hvor dårligt du har det.

Tag f.eks en ven med til lægen og til samtale i jobcenter som kan fortælle om den personlighedsforstyrrelse du går rundt med, men som du er meget uenig i at du lider under.
Eller fortælle om alle de smerter du har.

Det kan være meget svært at indrømme samt at fortælle om at man har fis i kasketten. Det er der helst ingen som skal vide noget om.

Det kan også være sådan en som mig selv, som slår alt hen som bagateller fordi jeg er en mand som ikke piver når det gør ondt.
Når lægen spørger mig om mine sygdomssymptomer, så er jeg sgu ikke ærlig, fordi jeg ikke gider alle de undersøgelser og evt medicin som kan følge med. Sådan er det ofte også når man lider af psykisk sygdom.

Måske har jeg selv fis I kasketten ?
Jeg fortæller kun meget sjældent lægen om alt det som rører sig i min krop- for det kan jeg sagtens selv håndtere, jeg kan jo Google mig til meget viden.
Jeg orker ikke så meget sundhedsfagligt, det bør jeg blive bedre til, men min krøllede hjerne ønsker det ikke.
Jeg tåler ikke autoriteter. Er ikke bange for dem, men ingen skal bestemme over mig, hvis jeg kan finde et smuthul eller en undskyldning for ikke at deltage på det område.

Hvad betyder f.eks klinisk ?
Se billedet

De fleste af os aner intet om lægernes fagudtryk.
Vi bliver bekymrede når lægerne skriver noget vi ikke forstår.
Så Googler vi, og bliver stadig ikke klogere.
Oftest så kan det ikke betale sig at nørde lægernes ord, for vi forstår dem ikke alligevel.

Gå op til din doktor og få forklaringen på det doktoren har skrevet i din lægeerklæring.
Optag mødet med doktor så du har forklaringen med hjem på bånd.

Fibromyalgi er ikke bare Fibromyalgi.
Slidgigt er ikke bare slidgigt.
Hver diagnose kan komme med 1000 sygdomssymptomer.
Ikke 2 diagnoser med samme ordlyd har nøjagtig samme sygdomssymptomer.

Så fordi din nabo har fået førtidspension pga fibromyalgi eller slidgigt, så er det ikke sikkert du får det – lige nu.
Sygdom har det med at udvikle sig.
Så fordi du har slidgigt lige nu, så er det ikke sikkert at det er lige så slemt som hos din nabo som fik førtidspension forleden.

Få en ordentlig snak med dine læger og speciallæger- INDEN du konkluderer at du nok er lige så syg som din nabo.

Ja..men Henrik fik førtidspension og han fejler ikke en skid.
Det er dig som fejler noget når du konkluderer at Henrik intet fejler.
Det kan godt være han kan slå græs, men måske har han så meget ” fis I kasketten ” at han har svært ved at passe ind på en arbejdsplads.
Usynlig sygdom som du skal fraholde at konkludere på.

Vi alle kender nogle som før 2013 fik førtidspension, selv om de ” ikke fejler en skid” .
Efter 2013 er kravene til dokumentation skærpet 1000 gange.
Idag får ingen en førtidspension hvis de ikke har dokumentationen I orden – eller er veninde med borgmesteren.
Der sker ulovligheder på det område.
Hvis du opdager det så skal du anmelde det, eller tie stille.

Man får kun førtidspension hvis man kan dokumentere at funktionsevnen er svært og varigt nedsat til det ubetydelige.
At alle behandlingsmuligheder er udtømte.
At evt behandling kun vil have lindrende effekt ift lidt livskvalitet I hverdagen til at udføre basale ting og pligter i hjemmet.
At selve vejen mod en beskæftigelsesrettet indsats vil være helbredsforværrende for patienten at deltage I.
At al fremtidig beskæftigelse er udelukket, også på det humanistiske og rummelige arbejdsmarked.

Alt dette skal som minimum være dokumenteret af dine læger og speciallæger.

Og alligevel, så kan der sidde en troldmand i Ankestyrelsen som ikke har læst på lektien – og vurderet at der mangler en psykisk udredning- fordi det har vi da ikke afprøvet.

Det virker absolut så meget nedværdigende at få af vide at man skal en tur forbi hjernesnedkeren for at få bekræftet at man ikke har en krøllet hjerne , men at man ikke kan arbejde fordi man fik amputeret begge hænder i en maskine på fabrikken.

Du har ret til at sige nej til al udredning, men så kan jobcenter ikke vurdere hvor syg du er.

Ankestyrelsen er efterhånden også til at lukke op og skide i.
De foretager afgørelser hen over hovedet på gældende lovgivning.

Der synes ingen Retssikkerhed at finde i mange af deres afgørelser.
Det kan man så klage over til Ombudsmanden.

Og er du utilfreds med dine læger og speciallæger, så skal du klage til Styrelsen for patientklager.
Google: Styrelsen for patientklager

Hvis ikke man havde en krøllet hjerne da man fik et forhold til jobcenter, så har man det sgu når man har været igennem alle tosseforløb og ulovlige afgørelser.

Retssikkerheden er nærmest ikke-eksisterende.

Kim Madsen Jobcentrets Ofre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *