Pointer fra en samtale med Kim Madsen

Af Kim Madsen og Mikael Hertig

 

Kim Madsen selfie pegefinger nederst til venstre

Kim Madsen

 

 

Emner til diskussion hos Alternativet :

Vi skal uddanne barfodsjurister

Nogle tror, jura et et meget indviklet sprog, jurister går rundt og blærer sig med. En nu afdød sagfører, der hed  Carl Madsen sagde, at når man har valgt at bevare jurauddannelsen sådan som den er, er det nok for at være sikker på, at også de ikke alt for kloge børn af borgerskabet skal kunne få sig en slags akademisk grad.

Ovre i Maos Kina var det nødvendigt at udvikle sundhedsvæsenet, før man fik uddannet læger nok. Så lavede de rigtige læger korte uddannelser til barfodslæger. De tog ikke 6 år og specialuddannelse at blive læge, nej det tog et halvt år. Men det var skam bedre end ingenting.
Det er en fejl, at kendskabet til jura som enkelt metode og som fag er så ukendt. Det er medvirkende til retssikkerhedens kollaps. Lærere i samfundsfag er lige så gode til jura som myrer til langdistancesvømning. Det almindelige menneske erstatter simpelthen sin retfærdighedsfølelse med sin egen slags hjemmejura. Men det er ikke så svært. Vi skal have barfodsjurister, og vi skal uddanne enhver til at beherske elementær juridisk metode. Når Rasmus  Paludan kunne blive til en slags jurist, så kan du da i hvert fald også.

Vi foreslår, at alle undervisere i samfundsfag skal kunne basal jura.

Domstolene er for passive

 

Domstolene bestemmer overøvrighedens grænser jf grundloven s § 61, stk. 1.  I henhold til dansk praksis er domstolene tilbageholdende med at gå ind i forvaltningspraksis og sære lovfortolkninger. Hvordan kan Aabenraa Kommune sanktionere borgere fra Bov, der kører over grænsen for at købe skummetmælk  et kvarters tid i det nærmeste supermarked for at tage ophold i udlandet, mens Tønder Kommune kan anse det for helt uproportinalt, når borgere fra Højer kører over grænsen for på tilsvarende vis at handle? Kan begge dele være rigtigt på samme tid? Det mener systemets jurister uimodsagt. Og da kontanthjælpsmodtagere i Danmark aldrig har råd til at føre sager for domstolene, kende de heller intet til den slags sager.

Domstolene skulle beskytte demokratiet, men gør det ikke. Bangebukse.

Domstolslignende organer, råd og nævn

Den danske offentlige sektor er gennemsyret af domstolslignende organer. De er tillagt kompetence til at træffe afgørelser i enkeltsager overfor borgere. Uanset hvad man kalder sådan nogle (“Tilsyn”,  “Udvalg”, “Styrelse” så er der tale om nævn.  Vi kalder i Danmark disse underlige administrative enheder for “uafhængige”.  Men det er typisk, at de er afhængige.
Hvor kommer deres sekretariatsbistand fra?
Hvem udpeger dem?
Er der adgang til fair rettergang (equality of arms) som beskrevet i Menneskerettighedskonventionens artikel 6?
Når det drejer sig om beskæftigelsesområdet, fsv.a. aktivitetsparate mm,, er det udelukkende arbejdsgivere og fagforeninger samt KL og STAR, der er repræsenteret. Aktivitetsparate med flere er ikke spurgt eller repræsenteret, Det er udelukkende folk, der er modspillere eller kustoder.Kim og Mikael er enige om at foreslå som et særligt programpunkt, at alle domstolslignende organer nøje gennemgås, gøres reelt uafhængige,  og at de tildeles samme grad ad organisatorisk uafhængighed som Rigsrevisionen.Sammenrendet af dommere,, fagforeningsrepræsentanter etc. giver os et billede af, at de lodenfrakkebeklædte herrer helst ikke tør præsentere deres gravhunde for gadens parlament, fx. Vesterbro.

Portræt af Mikael Hertig

mikael Hertig., Politisk Økonomisk Konsulent for Jobcentrets Ofre

At beskytte borgeren mod overmagten

Vi har i Jobcentrets Ofre den ene sag efter den anden, hvor aktivitetsparate, hvis overlevelse selv på kort sigt er truet, PTSD-ramte etc. dømmes fængselsstraffe for at holde for hårdt på kaffekoppen efter den nye straffelovsbestemmelse § 119a. Den har til formål at beskytte den stakkels ansatte i forvaltningen mod borgeren.
Men meningen med magtadskillelseslæren er at beskytte borgeren mod systemet. Ikke omvendt. Vi savner vore varmeste tanker til Mogens Rerup og Bitten Vivi Jensen.

Magten korrumperer lettest, når borgerne er uvidende

. Magten korrumperer når borgerne er uvidende. Embedsmænd er systemloyale  Det skal de være.
Den danske befolknings kendskab til jura er minimal , ingen kender de centrale læregrundsætninger i juraen, og derfor vinder stat og kommune altid.Grundlæggende juraprincipper bør indføres som læring i folkeskolen. Lovens ånd er det politikerne vedtager i Folketinget, politikerne kender dog som oftest ikke konsekvenserne af den jura som vedtages. Vedtaget jura er godkendt af embedsmænd som er systemloyale, og derved korrumperer magten. Pga politikernes uvidenhed om jura, så vil det altid være de dygtigste embedsmænd som styrer juraen i Danmark. Tænk på Jesper Tynells bøger! Mørkelygten, Hensynet til Erhvervslivet.Men vi vil og skal et system, der er til for mennesket, ikke undertrykte mennesker, der er til for systemet.Der kommer ingen og forklarer politikerne hvilke konsekvenser det vil have for borgerne når der vedtages jura.

Fattigdom ligger som en klam dyne over Danmark pga magtfordrejning.  Der er et mønster i dette. Dommere tisser altid lige ned i kummen, de tager aldrig fejl. Fattigdom er en politisk vedtaget sygdom i samfundet.

Hvordan er det gået så galt i Danmark.  Vi skal altid beskytte den svage Respekt , værdighed Der er borgere som dør af sult og bliver hjemløse pga magtfordrejning . Arbejde adler, men adelen arbejder ikke. Det værste der kan ske for embedsmændenes gravhunde et, hvis hundene slæbes ind på vesterbro og udsættes for gadens parlament. Der henvises i øvrigt til vores hjemmeside: www.jobcentretsofre.dk Et samfund som bygger på respekt og på størst mulige økonomiske lighed må være målet. Med venlig hilsen Institut for barfodsjura Mikael Hertig Kim Madsen
Enter

Kim

Set af Madsen Kim kl. 15.07
Enter
Skriv til Madsen Kim

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *