JO: Kommunerne skal betale et trecifret beløb tilbage

 

Omkring 100 millioner om året

 

Billedet viser kaotisk møde

Møde i jobcentret. Hvis kontanthjælpsmodtageren møder op

 

Enhver, der følger Jobcentrets Ofres Facebookside må vide, at kritikken mod Jobcentrene for ulovlige raskmeldinger og sanktioner har haglet ned i årevis.

Læs linket fra DR

Ingen har gjort noget. DR har gennem den altid nærværende superjournalist Jesper Tynell nu afdækket, at sanktioneringen på omkring 1.000 kr. månedligt i forbindelse med automatiske raskmeldinger af langtidssyge i kommunernes IT-systemer er ulovlig.

“I Jobcentrets Ofre forventer vi, at kommunerne nu skal betale op imod en  milliard kroner tilbage til nogle af de fattigste, de svageste og de langtidssygemeldte borgere”, siger Mikael Hertig, der er foreningens juridisk konsulent. Han fortsætter.

“Skikken med automatisk sanktionering af langtidssygemeldte må have stået på hyppigt og i årevis. Vi må antage, at mindst 20.000 aktivitetsparate regelmæssigt er blevet sanktioneret i gentagne tilfælde. Et hurtigt slag på tasken peger i retning af, at der skal betales omkring 100 millioner kroner per år, hvor den skæve ordning har virket. Ordningen er ikke ny, så med renter og renters rente må vi nok ende i underkanten af 1 milliard,  Peter Hummelgaard t har et kæmpe forklaringsproblem. 

Foto af Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har et kæmpe forklaringsproblem
(foto : Keld Navntoft/2019)

 

 

Juridisk: Et fejlspecificeret IT-system skulle aldrig haft lov

IT-systemet har været indrettet sådan, at det per automatik kommer til at sanktionere langtidssygemeldte som man medicinsk ved ikke kan være blevet raske. Det kan for eksempel være hjerneskadede, der ikke er i stand til at svare. Men en meget stor del af de såkaldt aktivitetsparate er langtidssyge uden mulighed for helbredelse. Det er disse svage mennesker, der får smadret deres økonomi. En enlig kontanthjælpsmodtager får omkring 12.000 om måneden før skat til det hele: Husleje, mad, varme etc.

Det må give anledning til forbavselse, at Beskæftigelsesministeriet godkender et itsystem, der er så fejlbehæftet. Det må også undre, at ingen sagsbehandler, ingen forvaltningsrevisor i en kommune, ingen har haft evnen til at se den juridiske fadæse her. Vi har været lidt dumme i Jobcentrets Ofre i den forstand, at vi har tilskrevet enten sagsbehandlerne eller kommunernes ledelser sparemotiver. At et it-system, der i stribevis producerer ulovlige sanktioner, gudhengivent tages for gode varer, må give anledning til eftertanke.

Jeg vil opfordre alle til at høre indslagene i DR’s orientering om dette emne fra 24. maj 2022, slutter Mikael Hertig.

Det må give anledning til stor vrede og undren, ikke bare blandt Jobcentrets Ofre, men også i KL og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelsesministeren må forklare, om der findes andre systemfejl af den tilsvarende kaliber. Vi ved, at kritikken af et andet kommunalt system DUBU på familieområdet også ser ud til at være skandaleramt.

I almindelighed opfordrer Jobcentrets Ofre til, at repræsentanter fra foreningen inddrages i udviklingen af kommunale it-systemer for at opnå såkaldt acceptance-test. Det handler om, at brugerne af systemet  – borgerne – inddrages. Det er jo ikke bare sagsbehandlerne, der skal godkende systemet.

“Havde vi været med i udviklingen af systemet, var det aldrig sket”, slutter Mikael Hertig

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *